Hjordkær Fritidscenters legeplads på Kirkegade er ikke særlig stor. I foråret 2006 fik vi mulighed for at låne en grund på ca. 4000 m2 på Nybølvej i Hjordkær. I løbet af 2006 - 2008 har forældre, diverse entreprenører, personalet, indsatte fra statsfængslet i Renbæk, håndværkere m.m. arbejdet på at gøre en ”losseplads” til en stor legepark for alle børn i Hjordkær Fritidscenter.
På legepladsen har vi bl.a. anlagt cykelstier til moon-cars, gynger, sandkasse, multibane til fodbold, tennis, basket m.m.. Der er petanquebane, bålhytte, klatrevæg og byggelegeplads.
På legepladsen har vi også fået opsat et koldbøttestativ, 2 vippe dyr, solsejl over sandkassen samt 4 hængekøjer.
Hvad der skal ske i 2009 må tiden og ikke mindst pengene vise. Vores store ønske er en lille 50-60 m2 hytte med eget toilet og køkken. Dette vil gøre det hele lidt lettere når vi er på pladsen hele dagen.
Det er vores hensigt at legepladsen skal bruges så meget som mulig. Udenfor institutionens åbnungstid må legepladsen gerne benyttes af byens borgere, bare man passer på tingene og følger de retningslinjer der står på porten.Opstår der problemmer vil vi gerne kontaktes.


